2. budgetopfølgning pr. 31. maj 2022 (hele kommunen)
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet 2. budgetopfølgning pr. 31. maj 2022.
Resultatet af budgetopfølgningen præsenteres i denne sag.
Økonomi
Strukturel balance
Den strukturelle balance er et udtryk for om kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning mv. er tilstrækkelige til at dække de udgifter, kommunen selv skal afholde til drift, anlæg og afdrag på lån. En langsigtet strukturel balance er således et udtryk for om kommunens økonomi er bæredygtig.
Budgetopfølgningen viser en samlet strukturel balance på 6,0 mio. kr. (overskud) når der korrigeres for forhold af engangskarakter.
Tabel 1: Strukturel balance korrigeret engangsforhold uden betydning for langsigtet bæredygtighed – låneomlægning og indhentet efterslæb på anlæg
Område
Forbrug
Strukturel balance i alt
82.143
Indhentning af efterslæb på anlæg
-59.108
Omlægning af LD lån til kommunekredit
-15.244
Strukturel balance ekskl. låneomlægning og
indhentet anlægsefterslæb
7.791
COVID-19 udgifter
-3.530
Ukraine-udgifter
-10.249
Strukturel balance, uden engangseffekter
-5.988
Den samlede strukturelle balance inkl. engangsforhold, herunder indhentning af efterslæb på anlæg, låneomlægning, COVID-19 udgifter og ukraine-udgifter udgør 82,1 mio. kr. inkl. forbrug af det fulde afsatte budgetværn.
Det strukturelle resultat ses nedenfor.
Tabel 2: Strukturel balance
Område
Oprindeligt
budget
Korrigeret
budget
m. o/u
Korrigeret
budget
uden o/u
Forbrug
Afvigelse
korr. budg.
uden o/u
Finansiering
-2.589.764
-2.589.764
-2.592.564
-2.569.493
23.071
Skattefinansieret drift inkl. serviceværn
2.454.615
2.532.432
2.457.867
2.449.888
-7.979
Skattefinansieret anlæg
63.720
205.093
61.920
122.828
60.908
Indskud i landsbyggefond
3.760
3.760
3.760
4.400
640
Afdrag på lån
56.476
71.720
74.520
74.520
0
Strukturel balance i alt
-11.193
223.241
5.503
82.143
76.640
Det strukturelle resultat er i 2022 påvirket af, at noget af gælden til LD Fonde er omlagt til lån hos Kommunekredit, samt at der forventes indhentet et betydeligt efterslæb på anlæg.
Et merforbrug på den strukturelle balance er ikke nødvendigvis et langsigtet problem, hvis der er tale om eksempelvis afvikling af efterslæb på anlægsområdet eller, som i dette tilfælde, en omlægning af finansiering fra dyr gæld hos LD Fonde til billigere finansiering hos Kommunekredit.
Det er dog væsentligt at holde sig for øje i hvilket omfang der gives kassefinansierede tillægsbevillinger der medvirker til at forøge efterslæbet på anlæg.
I tabellen nedenfor ses det strukturelle resultat renset for effekten af låneomlægningen og indhentning af efterslæb på anlægsområdet.
Resultat af skattefinansieret drift
På det skattefinansierede område tegner der sig et samlet mindreforbrug på 8,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden overført over-/underskud. Beløbet er opgjort inkl. fuld anvendelse af serviceværnet.
Det betyder, at hele det afsatte serviceværn og andre puljer kommer i spil for at lukke den samlede afvigelse på driften.
Tabel 3: Forventet resultat af skattefinansieret drift
Område
Oprindeligt
budget
Korrigeret
budget
m. o/u
Korrigeret
budget
uden o/u
Forbrug
Afvigelse
korr. budg.
uden o/u
Økonomiudvalget ekskl. serviceværn
322.931
322.931
329.088
334.110
5.022
Beskæftigelses- og arb.mark.udv.
589.152
589.152
589.152
575.151
-14.001
Skoleudvalget
357.848
357.848
355.548
357.197
1.649
Børne- Kultur og Fritidsudvalget
305.284
305.284
304.568
314.437
9.869
Social- og Sundhedsudvalget
743.523
743.523
743.523
760.186
16.663
Teknisk udvalg
93.303
93.303
93.174
97.402
4.228
Miljø- og Energiudvalget (skat.fin.)
11.071
11.071
11.311
11.406
95
Serviceværn og andre puljer
31.504
31.504
31.504
0
-31.504
Skattefinansierede driftsudgifter
2.454.615
2.454.615
2.457.867
2.449.888
-7.979
På Økonomiudvalgets område tegner der sig et merforbrug på 11,2 mio. kr. Merforbruget vedrører primært højere udgifter til selvforsikring på arbejdsskadeområdet og merforbrug på rengøringsområdet. Merforbruget på arbejdsskader tegner til at være varigt og kommer til at indgå i den tekniske budgetlægning for 2023-2026. Merforbruget modvirkes i nogen grad af merindtægter fra Bridgewalking.
På Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes et mindreforbrug på 14,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Når tallet korrigeres for merudgifter til Ukrainske flygtninge, som et eller andet omfang forventes godtgjort i økonomiaftalen, har området et samlet mindreforbrug på 21,3 mio. kr. Mindreforbruget henfører sig især til forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, hvor der har været færre borgere på disse ydelser end forventet ved budgetlægningen. Der forventes herudover mindreforbrug på driften af jobcenteret og merudgifter til sygedagpenge, hvor der har været flere borgere på sygedagpenge end forventet ved budgetlægningen. Endelig ligger statsbidragsafregningen på FGU-elever væsentligt under det budgetforudsatte niveau.
På Skoleudvalgets område forventes merforbrug 1,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Merforbruget henfører sig bl.a. til det forhold, at skolerne under et anvender 2,6 mio. kr. af de opsparede driftsmidler til forskellige lokale anlægsprojekter.
Både på centralt og decentralt niveau udfordres økonomien væsentligt af, at mange elever visiteres til specialundervisningstilbud. Merudgifterne kan dog ind til videre dækkes ind fra andre steder på udvalgets ramme, herunder merindtægter fra mellemkommunale afregninger. Der er iværksat en VIVE-analyse med henblik på at forbedre arbejdet med mellemformer på skolerne og derigennem skabe mere inkluderende læringsfællesskaber på den lokale distriktsskole.
På Børn, Kultur og Fritidsudvalgets område forventes et merforbrug på 9,9 mio. kr.
På dagtilbudsområdet forventes et merforbrug på 3,9 mio. kr. Området oplever en betydelig stigning i pasningsbehovet, som følge af at der er flere børn mellem 0-5 år i forhold til det, som befolkningsprognosen tilsagde. Derudover er der fortsat pres på tilgangen til specialiserede dagtilbud. Endelig er der mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på Kultur og Fritidsområdet, som primært skyldes Bibliotekets underskudsafvikling.
Hovedforklaringen på merforbruget på udvalgsområdet er at Børn, Familie og Sundhedsområdet oplever en bredt funderet udgiftsforøgelse. Herunder stigende anbringelsesudgifter, stigende udgifter til forebyggelsestiltag, samt en generel fordyrelse af bestående handicapsager. Forværringen fra 1. til 2. budgetopfølgning 2022 kan især henføres til en ny dyr anbringelsessag og til en fortsat stigning i antallet af anbringelser og forebyggelsestiltag til unge med kriminalitetstruende adfærd og misbrugsadfærd. Forvaltningen har eller planlægger at iværksætte følgende udgiftsreducerende tiltag (i) genforhandling af plejevederlag (ii) vurdering af om enkeltsager med en særlig intensiv indsats efterfølgende kan blive mindre indgribende (ii) udvikling af dagbehandlingstilbud på Brohuset som et alternativ til anbringelse (iv) udvide målgruppen i Ungehuset, med henblik på at hjemtage unge fra private opholdssteder.
På Social og Sundhedsudvalgets område forventes et merforbrug på 16,7 mio. kr. (13,4 mio. kr. uden COVID-19 udgifter) til trods for der i forbindelse med budgetlægningen for 2022 blev tilført godt 25 mio. kr. til området. Merforbruget fordeler sig med 8,8 mio. kr. på Sundhedsområdet (6,4 mio. kr. ekskl. COVID-19), 3,8 mio. kr. på Senior- og Velfærdsområdet (2,9 mio. kr. ekskl. COVID-19) og 4,9 mio. kr. på Social- og Velfærd, samt et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. på Strategi og udvikling.
Merforbruget på sundhedsområdet skyldes først og fremmest sygeplejen, som oplever, et stigende antal visitationer, mere komplekse borgerbehov og hurtigere hospitalsudskrivninger. Merforbruget på Senior- og Velfærdsområdet skyldes primært øget elevoptag på social- og sundhedsuddannelserne og udgiftsvækst i mellemkommunale afregninger. Merforbruget på Social- og Velfærdsområdet omhandler både mertilgang af sager og fordyrelse af bestående sager. Merforbruget opvejes i nogen grad af planlagt underskudsafvikling i Center for Socialpsykiatri og Rusmidler, samt af udfordringer med at besætte vakante stillinger. Området har eller planlægger at iværksætte følgende korrigerende tiltag: (i) analyse af sygeplejen med henblik på tilpasning af udgiftsniveauet (ii) gennemgang og udgiftsreducerende tilpasning af organisationen (iii) strategisk ansættelsesstop.
På Teknisk Udvalgs område forventes et merforbrug på 4,2 mio. kr. som i al væsentlighed vedrører de kraftigt stigende forsyningsudgifter (el og gas). Stigningerne påvirker driftsudgifterne på de kommunale bygninger, udgifterne til vejbelysning, afregningen til kollektiv transport samt driftsudgifterne på Entreprenørgården. Der er iværksat korrigerende tiltag på udvalgsområdet som samlet set bibringer udgiftsreduktioner på 2,7 mio. kr. Effekterne af tiltagene er indregnet i det samlede resultat.
På Klima, Natur og Genbrugsudvalgets område forventes i al væsentlighed budgetoverholdelse.
Servicerammen
Middelfart Kommune har en samlet serviceramme på 1.732,6 mio. kr.
Som det fremgår af nedenstående tabel forventes et samlet merforbrug på service på 12,7 mio. kr. i 2022 efter det samlede serviceværn er forbrug. Merforbruget på servicerammen er nedbragt med 6,1 mio. kr. siden 1. budgetopfølgning 2022.
Det forventes, at servicerammen vil blive oprevideret med 25,4 mio. kr. som følge af højere pris- og lønskøn (19,9 mio. kr.), Ukraine-krisen (1,4 mio. kr. foreløbigt) samt COVID-19 udgifter (4,0 mio. kr.).
Det er således forventningen at der vil kunne opnås servicerammeoverholdelse.
Tabel 4: Forventet afvigelse på servicerammen
Servicerammeoverholdelse
Afvigelse
service
Afvigelse
overførsler
Afvigelser
i alt
Økonomiudvalget ekskl. serviceværn
11.179
0
11.179
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget
339
-14.341
-14.001
Skoleudvalget
-436
-215
-651
Børne- Kultur og Fritidsudvalget
9.758
-605
9.153
Social- og Sundhedsudvalget
18.943
-2.280
16.663
Teknisk udvalg
4.099
0
4.099
Miljø- og Energiudvalget (skat.fin.)
335
0
335
Serviceværn og andre puljer
-31.504
0
-31.504
Skattefinansierede driftsudgifter
12.713
-17.440
-4.727
Forvaltningen anbefaler, at servicerammen følges tæt over de kommende måneder, og at der sættes ind med korrigerende tiltag som kan nedbringe overskridelsen af servicerammen og derved undgå sanktion.
Anlæg:
Det samlede omfang af skattefinansieret anlæg forventes at udgøre 122,8 mio. kr. netto i 2022.
Det samlede korrigerede budget til skattefinansieret anlæg udgør 205,1 mio. kr. Det er således forventningen, at der vil blive overført anlægsmidler for 82,3 mio. kr.
Selv om der således forventes indhentet en vis del af efterslæbet på anlægsområdet, vil der fortsat henstå et betydeligt efterslæb ved udgangen af året.
Finansiering:
Finansindtægterne forventes at ligge 23,1 mio. kr. under budget. Der forventes lavere nettorenteudgifter, men merudgifter til midtvejsregulering af overførselsområdet.
Merforbruget vedrører først og fremmest en forventet midtvejsregulering af udgifterne til overførsler på beskæftigelsesområdet. Midtvejsreguleringen forventes at ligge 26,8 mio. kr. over det afsatte budget.
I forhold til renteudgifter forventes et mindreforbrug på 3,7 mio. kr., som primært skyldes merudbytte på kommunens værdipapirbeholdning.
Det skal nævnes, at de stigende renter, medfører betydelige kursfald på obligationsbeholdningen. Det er endnu et uafklaret hvordan kursfaldet fordeler sig på resultatopgørelsen (realiseret kurstab i 2022) og balancen (urealiseret kurstab). Det lægges til grund for budgetopfølgningen at langt størstedelen af kurstabet ved årets afslutning vil skulle klassificeres som et urealiseret kurstab.
Samlet bevillingsmæssig balance i budgetopfølgningen
Driftsbevillingerne reduceres samlet med 0,687 mio. kr. mens anlægsbevillingerne udvides med 0,800 mio. kr. Differencebeløbet på 0,113 mio. kr. finansieres ved reducerede nettorenteudgifter.
Merindtægterne fra jordforsyning udgør 2,979 mio. kr. Merindtægterne er tiltænkt at skulle finansiere ekstrabevillinger til anlæg i 2022 i forbindelse gen- og omprioritering af anlæg. Bevillingssagen forventes behandlet på byrådsmødet i juni.
Beslutning
Godkendt.