Sprøjtefri zoner skal beskytte drikkevandet: Ny plan er vedtaget

Forslaget til planen var i offentlig høring i 12 uger fra 4. februar til 4. maj 2025. Kommunen modtog 32 høringssvar, og på den baggrund blev planen justeret, blandt andet ved at ændre udpegningen af de prioriterede områder, så den i dag dækker et mindre samlet areal end tidligere (cirka 1.200 hektar mod cirka 1.800 hektar før ændringen).

Vandværkerne kan få en fælles pulje

I høringssvarene blev der blandt andet peget på, at opgaven med frivillige aftaler om pesticidfri drift kan være tung for de enkelte vandværker – og at udgifterne kan ramme skævt. Kommunen lægger derfor op til et forpligtende grundvandssamarbejde, hvor vandværkerne kan betale til en fælles pulje (en vandfond), så finansieringen fordeles mere solidarisk.

Den endelige model – og om deltagelse skal være frivillig eller obligatorisk – skal drøftes politisk efter planens vedtagelse i Klima-, Natur og Genbrugsudvalget. Kommunen har i sin egen omtale peget på, at en fælles model kan betyde en mindre stigning i vandtaksten, anslået til omkring 200-250 kroner om året for en gennemsnitlig husstand, hvis en sådan løsning bliver vedtaget.

Hvad koster det for kommunen?

I selve planen er der en økonomisk vurdering ud for hver indsats. Kommunen vurderer, at dens væsentligste udgifter især handler om ressourcer til at forhandle aftaler og/eller udstede påbud til lodsejere om sprøjtefri drift. Udgiften forventes at kunne holdes inden for den eksisterende ramme, men kommunen har samtidig meldt ud, at der er usikkerhed om, hvor ressourcekrævende de konkrete forhandlinger bliver, og at udvalget får en status i marts 2026.