Omlægningsplanen for den lokale trepart Lillebælt-Fyn er nu principgodkendt i Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget og sendes videre i det politiske forløb. Planen samler en lang række skitseprojekter, der skal reducere udledningen af næringsstoffer til kystvandene og udtage kulstofrige lavbundsarealer – og på længere sigt også skabe mere skov og sammenhængende natur.
For Middelfart Kommune betyder det konkret, at der i MARS-kortsystemet er registreret projekter, som samlet set svarer til cirka 8 % af kommunens areal. Hvis et stort udpeget naturpotentiale medregnes, dækker planen knap 16 % af kommunens areal, fremgår det af sagsmaterialet.
Vådområder, lavbund og skov: sådan ser skitseprojekterne ud
Planen rummer 104 skitseprojekter for vådområder (929,2 hektar) og 14 lavbundsprojekter (708,2 hektar). Dertil kommer 12 skitseprojekter for skovrejsning (806,5 hektar) samt 9 minivådområder (15,0 hektar).
Derudover peges der på et sammenhængende naturpotentiale på 2.586,1 hektar. Forvaltningen indstiller, at Middelfart følger et tidligere forslag fra Københavns Universitet med en lokal tilpasning – et bælte fra Gelsted/Faurskov i øst over Wedellsborg Banke og til Føns Vang/Rud/Rævebjerg ved Lillebælt i vest. Det meste af området er allerede beskyttet natur eller fredskov, mens marker i omdrift inden for området udgør omkring 200 hektar.
Frivillighed og flere runder med lodsejere
Kommunen understreger, at hele indsatsen bygger på frivillighed. Projekterne er på skitseniveau og skal forundersøges og forhandles enkeltvis med lodsejere, før der kan ske egentlig myndighedsbehandling.
Forløbet har allerede haft stor lokal deltagelse. Ifølge sagen deltog knap 1.000 borgere og lodsejere i møder tidligere på året, og cirka 700 direkte berørte lodsejere blev orienteret og inviteret til særskilte møder i august og oktober. Den offentlige høring er afsluttet med 43 skriftlige høringssvar, som kommunen har samlet op på i en såkaldt hvidbog.
Hvad sker der nu – og hvornår kan noget blive til virkelighed?
Næste skridt er, at omlægningsplanen – efter principvedtagelse i de relevante kommunalbestyrelser – bliver offentliggjort i MARS, så den kan ses af offentligheden. Kommunerne og de lokale treparter skal derefter løbende opdatere planen frem mod 2030, samtidig med at projekterne udvikles i dialog med lodsejere.
Tidsplanen i materialet peger på igangsætning af kvælstof- og lavbundsprojekter senest i 2030, mens skovrejsning først er målsat til 2045. Udvalget tog samtidig forbehold for, at staten (SGAV) fagligt verificerer planens opgørelser, før den endelige principgodkendelse i Byrådet.
Økonomi: tilskud forventes at dække det meste – men kommunen kan få medfinansiering
Middelfart Kommune modtager et delvist indsatsbetinget bloktilskud til det generelle arbejde med Grøn Trepart. Forundersøgelser og realisering forventes primært finansieret via nationale og EU-puljer samt fonde og forsyningsselskabet, men kommunen vurderer, at der i nogle tilfælde kan blive behov for kommunal medfinansiering – eksempelvis ved arealerhvervelser i sammenhæng med andre kommunale formål.
Der peges også på, at der vil være behov for at afsætte flere ressourcer til projektledelse for at nå i mål. Punktet blev godkendt. Alex Gren (A) deltog ikke i behandlingen af punktet (afbud).
Indholdet er baseret på offentligt tilgængelige dokumenter fra Middelfart Kommune. Kunstig intelligens kan lave fejl - tjek altid originalkilderne ved vigtige beslutninger. Se metode eller meld en rettelse.
Sådan er denne artikel lavet
Kilder
Se dagsordenspunktet på kommunens hjemmeside
Officiel kilde hos Middelfart Kommune
Dagsordenspunkt: Principvedtagelse af omlægningsplanen
Kildelinks for denne artikel er endnu ikke kontrolleret i den offentlige statusvisning.
Billedinstruktion
Billedinstruktion er ikke gemt som saneret public metadata.