Skitser til nye vådområder, lavbundsprojekter, skovrejsning og et stort sammenhængende naturpotentiale er nu samlet i den omlægningsplan, som Middelfart Kommune skal tage stilling til som del af Grøn Trepart-aftalen.
Ifølge sagsfremstillingen omfatter skitseprojekterne i den foreliggende plan ca. 8% af kommunens areal (svarende til ca. 12% af landbrugsarealet). Hvis et muligt, stort naturpotentiale medregnes, kan planen i alt omfatte knap 16% af kommunens areal.
104 vådområder og 14 lavbundsprojekter
Planen rummer i alt 104 vådområdeprojekter (929,2 hektar), 9 minivådområder (15,0 hektar), 14 lavbundsprojekter (708,2 hektar) og 12 skovrejsningsprojekter (806,5 hektar). Derudover er der indtegnet ét naturpotentiale på 2.586,1 hektar.
Kommunen oplyser samtidig, at der på kystvandgruppe-niveau er opnået fuld målopfyldelse for kvælstofreduktioner og udtag af lavbundsarealer, og at der flere steder planlægges med en overimplementering for at gøre planen mere robust.
Stort naturbælte fra Gelsted til Lillebælt
Som et samlet naturgreb peger forvaltningen på et område på over 2.500 hektar fra Gelsted/Faurskov i øst hen over Wedellsborg Banke til Føns Vang/Rud/Rævebjerg ved Lillebælt i vest. Størstedelen af området er allerede beskyttet natur eller fredskov, mens marker i omdrift inden for området udgør cirka 200 hektar.
Samtidig er skovrejsning skitseret dér, hvor indsatsplan for grundvand kræver handlinger på landbrugsjord. Hvor skovrejsning ikke ønskes, foreslås i stedet ekstensivering, som kan sammenlignes med permanent udlæg til græs eller lysåben natur.
Frivillighed – og forhandlinger enkeltvis
Kommunen understreger, at indsatsen bygger på frivillighed. Hvert skitseprojekt skal forundersøges og forhandles særskilt med de berørte lodsejere, og projekterne myndighedsbehandles først, når forundersøgelserne er afsluttet.
Tidsplanen peger på igangsætning af kvælstof- og lavbundsprojekter senest i 2030, mens skovrejsning først er målsat til 2045.
Høring: 43 skriftlige svar
Middelfart Kommune oplyser, at der tidligt i processen blev inviteret bredt til borgermøder og lodsejermøder, og at knap 1.000 borgere og lodsejere deltog. Efter en første version af planen blev cirka 700 direkte berørte lodsejere orienteret og inviteret til særskilte møder i august og oktober, samtidig med at en offentlig høring blev gennemført.
Høringen er afsluttet, og der er indkommet 43 skriftlige høringssvar. Forvaltningen indstiller, at rettelser og handlinger som følge af høringen (beskrevet i en hvidbog) godkendes sammen med planens principvedtagelse.
Hvad koster det?
Finansieringen af forundersøgelser og realisering forventes ifølge sagsfremstillingen primært at ske via nationale og EU-puljer, fonde og forsyningsselskabet. Kommunen kan dog få behov for at medfinansiere i konkrete tilfælde, for eksempel ved arealerhvervelser i sammenhæng med andre kommunale formål, og der peges på et behov for at styrke ressourcerne til projektledelse.
Sagen behandles i Økonomiudvalget den 25. november 2025 med anbefaling om godkendelse. Den endelige statslige version af omlægningsplanen tilgår først ved endelig principgodkendelse i byrådet i december, fremgår det af sagsfremstillingen.
Indholdet er baseret på offentligt tilgængelige dokumenter fra Middelfart Kommune. Kunstig intelligens kan lave fejl - tjek altid originalkilderne ved vigtige beslutninger. Se metode eller meld en rettelse.
Sådan er denne artikel lavet
Kilder
Se dagsordenspunktet på kommunens hjemmeside
Officiel kilde hos Middelfart Kommune
Dagsordenspunkt: Principvedtagelse af omlægningsplanen
Kildelinks for denne artikel er endnu ikke kontrolleret i den offentlige statusvisning.
Billedinstruktion
Billedinstruktion er ikke gemt som saneret public metadata.